Navigation

Om kometen Halley

Komet Halley på Bayeux-tapetet

Halley er vigtig, fordi den var den første periodiske komet, der blev anerkendt. Selv i dag er den stadig den eneste lyse komet, hvis bane er velkendt. Den adskiller sig dog fra de fleste periodiske kometer ved at tage en meget længere og mere rolig rute rundt om Solen. Kometen bevæger sig i den modsatte retning (retrograd) af planeterne langs en enorm elliptisk bane, som fører den ud over Neptuns bane. Et kredsløb om solen tager 76 år.

Den er så lysstærk, at den er blevet set og registreret i tusindvis af år – i hvert fald siden 240 f.Kr. For eksempel er 1066-fremkomsten vist på det berømte Bayeux-tapet, der fortæller om den normanniske invasion af England, mens tilbagevenden i 1301 inspirerede den florentinske kunstner Giotto di Bondone til at medtage den i sit maleri af de vise mænd, der besøger Jesusbarnet.

Halleys komet set fra Jorden

Komet Halley var senest synlig i 1986. ESA’s rumfartøj Giotto var en af en international armada af rumfartøjer, der blev sendt ud for at studere kometen dengang. Giotto fik nærbilleder af Halleys kerne, som mod forventning viste sig at være meget mørk – faktisk mørkere end kul, hvilket gør den til et af de mørkeste objekter i solsystemet. Halleys kerne, som er ca. 16 x 8 x 8 km stor, har en lav massefylde, hvilket tyder på, at den sandsynligvis er porøs. Sammenfattende kan man sige, at Halley er en stor, aktiv komet med en veldefineret, regelmæssig bane. Dette kendetegner den som værende ret usædvanlig blandt kometer. Halley vil næste gang være synlig, når den nærmer sig Solen i 2061.

Edmond Halley
(RAS library, London)

I modsætning til de fleste kometer er 1P/Halley ikke opkaldt efter den person, der opdagede den. I stedet er den opkaldt til ære for den engelske astronom Edmond Halley (1656-1742) fra det 17. århundrede. Ved hjælp af Isaac Newtons nyligt offentliggjorte gravitationsteori beregnede Halley banerne for flere kometer og fremsatte det revolutionerende forslag, at den lyse komet, der blev set i 1682, var det samme objekt, som tidligere var registreret i 1531 og 1607. Hans teori viste sig at være korrekt, da kometen, som han havde forudsagt, vendte tilbage igen i 1758.