Hortense

Hortense, oprindeligt navn Eugénie-Hortense de Beauharnais, (født 10. april 1783 i Paris, Frankrig – død 5. oktober 1837 i Arenenberg, Schweiz), dronning af Holland, steddatter af Napoleon 1. og mor til Napoleon 3.

Datter af den kommende kejserinde Joséphine og af sin første mand, Alexandre de Beauharnais, blev Hortense en af hoffets attraktioner, efter at Napoleon blev franskmændenes førstekonsul i 1799. For at styrke sin position tilskyndede Joséphine til et ægteskab mellem Hortense og Louis Bonaparte, Napoleons bror (1802). Ægteskabet, der var ulykkeligt, gav tre børn, hvoraf det tredje, Charles-Louis-Napoléon Bonaparte, overlevede og blev Napoleon III. I 1806, da Louis blev konge af Holland, ledsagede Hortense ham til Haag. Selv om Napoleon lod sig skille fra Joséphine i 1809, nægtede han at lade Hortense og Louis blive skilt, men tillod deres separation i 1810, da Holland blev annekteret til Frankrig. Hortense vendte tilbage til Paris og fødte i 1811 en søn med sin elsker, greven de Flahaut; denne søn, som blev adopteret af en slægtning, blev den senere hertug de Mornay.

Da Napoleon blev landsforvist i 1814, blev Hortense, selv om hun var under de allieredes beskyttelse og blev udnævnt til hertuginde de Saint-Leu, centrum for bonapartistiske intriger; og hendes støtte til Napoleon under hans tilbagevenden (de hundrede dage) førte til, at hun blev forvist fra Frankrig i 1815. Hun bosatte sig til sidst i Arenenberg i Schweiz, hvor hun boede indtil sin død og helligede sig sit forfatterskab og beskyttelsen af sine sønner. Hendes erindringer blev udgivet mellem 1831 og 1835 (eng. trans., Memoirs of Queen Hortense, 2 vol., 1862).