Vet-Anatomi

Beskrivelse

I hvirveldyrs anatomi er ribben (Costae) de lange buede knogler, som udgør brystkassen. Hos de fleste tetrapoder omgiver ribbenene brystkassen, hvilket gør det muligt for lungerne at udvide sig og dermed lette vejrtrækningen ved at udvide brysthulen. De tjener til at beskytte lungerne, hjertet og andre indre organer i brystkassen. Hos nogle dyr, især slanger, kan ribbenene yde støtte og beskyttelse til hele kroppen.

Ribbenene er sammensat af:

• En dorsal knogleagtig (osseøs) del (på latin kaldet os costale, og ikke costae) underopdelt i hoved, hals, tuberkel og kroppen (skaft)
• En ventral bruskagtig del kaldet costalbrusk, der er forbundet med ribbenet ved costochondralforbindelsen og som ved sin sternale ende artikulerer med brystbenet (danner sternocostalleddene).

De sande ribben (sternalribben) er direkte forbundet med brystbenet, de falske ribben (asternalribben) er indirekte forbundet med brystbenet ved at forene sig med brusk fra ribbenet foran for at danne costalbuen, og de svævende ribben er de mest kaudale ribben, hvis brusk ender frit i muskulaturen uden fastgørelse til en tilstødende brusk.

Antal ribben er forskelligt fra art til art:

• Karnivorer:12-14 (9 sternale, 4 asternale)
• Hunde: 13 (9 sternale, 4 asternale)
• Svin: 13-16 (7 sternale, 7-8 asternale)
• Ruminanter: 13 (8 sternal, 5 asternal)
• Heste: 18 (8 sternal, 10 asternal)