Tilkørselsafgifter Tilkørselsafgifter

Hvad er tilkørselsafgifter?

Med udgangspunkt i den økonomiske teori om prisfastsættelse er overbelastningsprisfastsættelse en dynamisk prisfastsættelsesstrategi, der har til formål at regulere efterspørgslen ved at øge priserne uden at øge udbuddet. Ordet “trængsel” stammer fra brugen af denne strategi som en måde at regulere vejtrafikken på.

Strængselsprisfastsættelse er et almindeligt trick i transportbranchen, hvor den har til formål at mindske både trængsel og luftforurening ved at opkræve mere for at køre ind i særligt overbelastede områder af en by.

Denne strategi anvendes også inden for hotelbranchen (hoteller) og forsyningssektoren (elektricitet), hvor efterspørgslen varierer afhængigt af tidspunktet på dagen eller årstiden. Elpriserne kan f.eks. være højere om sommeren på grund af øget brug af klimaanlæg; hotelværelser kan være dyrere i forbindelse med store helligdage.

Nobelprismodtageren William Vickrey foreslog første gang i 1952 at tilføje et afstands- eller tidsbaseret takstsystem for at styre trængslen i New York Citys undergrundsbane. Vickrey anses derfor af nogle for at være faderen til prisfastsættelsen af trængselsafgifter. Maurice Allais, der også er nobelprisvindende økonom, uddybede teorien om takstfastsættelse for trængsel med henblik på at styre trafikpropper og spillede en central rolle i udformningen af det første system for vejbenyttelsesafgifter, Singapore Area Licensing Scheme, der blev indført i 1975.

Forståelse af takstfastsættelse for trængsel

Takstfastsættelse for trængsel er en måde at lægge et tillægsgebyr på for tjenester, der er udsat for midlertidige eller cykliske stigninger i efterspørgslen. Virksomheder, der anvender overprisfastsættelse, forsøger at regulere den overskydende efterspørgsel ved at anvende højere priser under spidsbelastningscyklusser. Nytårsaftensdag hæver taxa- og biltjenester f.eks. deres priser betydeligt på grund af den store efterspørgsel efter kørselstjenester. Hotellerne hæver deres værelsespriser på dage, hvor der kommer kongresser til byen, og på store helligdage eller i forbindelse med særlige begivenheder – f.eks. når en by er vært for De Olympiske Lege – hvor de forventer, at turismen vil stige.

Det er meningen, at overbelastningsafgifter skal tilskynde brugere, der kan være fleksible med deres forbrug, til at flytte væk fra spidsbelastningsperioder til tidspunkter, hvor tjenesten eller ressourcen er billigere.

Typer af trængselsprissætning

Økonomer og transportplanlæggere opdeler typer af trængselsprissætning endnu mere baseret på en bestemt funktionalitet.

Dynamisk prisfastsættelse, spidsbelastnings- eller spidsbelastningspriser

Dynamisk prisfastsættelse er en trængselsprisstrategi, hvor prisen ikke er fast fastsat; i stedet svinger den på baggrund af skiftende omstændigheder – f.eks. stigninger i efterspørgslen på bestemte tidspunkter, den type kunder, der er målgruppen, eller ændrede markedsforhold.

Dynamiske prissætningsstrategier er især almindelige i virksomheder, der leverer en tjenesteydelse, f.eks. i hotel-, transport- og rejsebranchen.

Segmenteret prissætning

I segmenteret prissætning opkræves nogle kunder mere på grundlag af deres villighed til at betale mere for en given tjenesteydelse. Nogle kan være villige til at betale en højere pris for hurtigere service, højere kvalitet eller ekstra funktioner, f.eks. faciliteter. En leverandør kan f.eks. tilbyde et produkt uden garanti til en lav pris, men hvis du ønsker at få det samme produkt med garanti, skal du betale en højere pris. Eller forretningsrejsende kan være villige til at betale en højere pris for en flybillet, der giver dem mulighed for at flyve midt på ugen.

Peak-User Pricing

Peak-user pricing er baseret på spidsbelastningstidspunkter og er almindeligt inden for transport. F.eks. tager fly- og togselskaber ofte en højere pris for at rejse i myldretiden mandag til fredag end på andre tidspunkter.

De kan også have forskellige priser for weekender eller for en rejse, der omfatter en hverdag plus weekend. Forsyningsselskaberne fastsætter også priser baseret på spidsbelastningstidspunkter. De kan opkræve højere gebyrer for telefonopkald, der foretages mellem kl. 9.00 og 18.00, for eksempel.

Trængningspriser: Teoretisk baggrund

Strømsafgifter anses for at være en løsning på efterspørgselssiden til regulering af trafikken, hvis begrundelse stammer fra markedsøkonomien. Idéen bag at opkræve en højere pris er at gøre brugerne opmærksomme på de konsekvenser, såsom øget overbelastning, som de påfører alle berørte parter, når de bruger en ressource i spidsbelastningsperioder. Teorien går ud fra, at forbrugerne vil bruge og spilde mere af en ressource, der er gratis eller har en ubetydelig pris, end af en ressource, der er dyr. Ved at hæve prisen på en ressource skaber brugernes villighed til at betale for den pågældende ressource en knaphed på denne ressource.

De fleste økonomer er enige om den økonomiske levedygtighed af en eller anden form for road pricing for at reducere trafikpropper, og trængselsafgifter har været effektive i de byområder, hvor de er blevet afprøvet. Det er dog ikke alle, der ser det som en retfærdig strategi på grund af de økonomiske byrder, som de lokalsamfund, der støder op til områder med overbelastet trafik, står over for. En anden kritik af trængselsafgifter er, at de i lighed med en regressiv skat kan skade brugere med lav indkomst mere end andre demografiske grupper.

Eksempler på trængselsafgifter

For nylig er kørselsfirmaer som Uber (NYSE: UBER) og Lyft (NASDAQ: LYFT) begyndt at anvende surge pricing aggressivt i spidsbelastningstimerne.

New York City (NYC) er den første større by i USA, der har godkendt en plan for takstfastsættelse i forbindelse med trængsel (selv om mange har forsøgt at lancere en sådan, herunder borgmester Michael Bloomberg i 2008). Planen, der skal indføres i 2021, er baseret på “cordon pricing”, hvor bilisterne betaler for at komme ind i en zone, i dette tilfælde alt syd for 60th Street for enden af Central Park.

New York er stadig i gang med at udarbejde detaljerne i planen, herunder gebyrstrukturen. Det nye program, som har både fortalere og modstandere, vil sandsynligvis medføre komplikationer for alle – byen, pendlerne og Metropolitan Transportation Authority (MTA).

Byen London i England indførte i 2003 en plan for betaling af trængselspriser, som i første omgang havde succes med at reducere trængsel og luftforurening, og som på de fleste punkter stadig er en succes den dag i dag. I øjeblikket er London ved at udarbejde sine “erfaringer”, og NYC forsøger også at tage ved lære af dem.