Fransk guillotineblad

En version af guillotinen, kaldet en “Halifax-gibbet”, havde været i brug i England helt tilbage fra 1200-tallet. En lignende maskine kaldet “the Maiden” blev brugt i Skotland mellem 1500-tallet og 1700-tallet. Den fungerede ved at lade en vægtet klinge falde ned i en træramme på offerets hals og skære hovedet af offeret. Døden ville have været næsten øjeblikkelig. I 1791 foreslog en fransk læge ved navn Joseph-Ignace Guillotin, at maskinen blev anvendt i Frankrig som en mere human metode til dødsstraf. Den første henrettelse blev udført på en landevejsrøver i 1792, og maskinen blev kendt som guillotinen.

På det tidspunkt var Frankrig midt i en revolution. Kongen, Ludvig XVI, var blevet afsat, og landet havde erklæret sig for en republik. Kongen blev dømt for forræderi og i januar 1793 halshugget ved guillotinen. Henrettelsen af kongen førte til udbredt uro, og de revolutionære grupper begyndte at kæmpe indbyrdes, og de ekstremistiske “jakobiner” fik til sidst overtaget kontrollen. Ekstremisterne satte sig for at tilintetgøre deres fjender. Det, der fulgte, blev kendt som “rædselsregimet”. Tusindvis af ‘statsfjender’ blev henrettet med guillotinens klinge, og den mekaniske halshugger kom til at stå for grusomhed og blodtørst.

Herretningerne var en populær form for underholdning, og folkemængder samledes for at se på.

De fleste henrettelser fandt sted på Place de la Revolution (nu Place de la Concorde) i Paris. Henrettelserne var en populær form for underholdning, og folkemængder samledes for at se på. Markedskvinderne, som havde ført deres egen vellykkede protest mod etablissementet i 1789, sad som bekendt ved guillotinen og strikkede bl.a. de røde “frihedshuer”, som revolutionærerne bar.

Guillotinen forblev en officiel henrettelsesmetode indtil 1981 i Frankrig. Den sidste person blev guillotineret i 1977.