Eleanor af Kastilien

Eleanor af Kastilien, spansk Leonor De Castilla, (født 1246 – død 28. november 1290 i Harby, Nottinghamshire, England), dronninggemalinde af kong Edward 1. af England (regerede 1272-1307). Hendes hengivenhed over for Edward bidrog til at fremhæve hans bedre kvaliteter; efter hendes død blev hans styre noget vilkårligt. Eleanor var datter af kong Ferdinand 3. af Kastilien og hans hustru, Joan af Ponthieu.

I 1254 blev Eleanor gift med Lord Edward, søn af Englands kong Henrik 3. Til ære for begivenheden overdrog hendes halvbror, Alfonso X. af Kastilien, Edward sine krav på Gascogne til Edward. Da Henrik III’s baronale modstandere tog magten i England i 1264, blev Eleanor sendt i sikkerhed til Frankrig; hun vendte tilbage i oktober 1265, efter at Edward havde nedkæmpet oprørerne.

Eleanor ledsagede Edward på korstog fra 1270 til 1273. Historien om, at hun reddede hans liv ved Acre (nu i Israel) ved at suge gift fra et dolkesår, er tydeligvis apokryfe. Efter Edwards tronbestigelse blev Eleanor kritiseret for angiveligt at have mishandlet forpagterne på hendes jorder. Ved hendes død rejste Edward de berømte Eleanorkors – flere af dem står stadig – på hvert sted, hvor hendes kiste hvilede på vej til London.