De mange måder at sige “Hello” på 12 forskellige sprog på

I 2015 strøg Adeles comeback-single “Hello” til førstepladsen på Billboard-listerne og slog Vevo’s rekord for den mest sete video.

Pretty dope, hva’? Så lad os tale udførligt om det i dette indlæg. Ha! Nope-just kidding.

Vi er ikke her for at diskutere Adele eller hendes rekordstærke single, men snarere det enkle, men dybsindige ord “hello” – ofte det allerførste ord, der bliver sagt i et sprogkursus, podcast, lærebog eller YouTube-instruktionsvideo.

Der er virkelig mere i “hello”, end man umiddelbart kan se.

Download: Dette blogindlæg er tilgængeligt som en praktisk og bærbar PDF-fil, som du kan tage med dig overalt. Klik her for at få en kopi. (Download)

Det hele starter med et “Hej”

Alle kulturer har det ord – det ene ord i sproget, der bryder isen, nedbryder mure, genererer smil og skaber et øjeblikkeligt, om end kortvarigt, bånd mellem totalt fremmede mennesker. Det er faktisk intet mindre end magi, hvordan en simpel hilsen kan skabe så meget goodwill i gaderne eller få nogen til at droppe alt det, de er i gang med, og give en anden deres fulde opmærksomhed.

Det findes i forskellige former og lyde på forskellige sprog. Den kan komme med en bue, et nik, et håndtryk eller en vift, men de betyder alle på en eller anden måde det samme – en anerkendelse af en anden, en måde at sige: “Jeg ser dig.”

Som det at lære et nyt sprog starter med “hej”, kan et venskab, der varer hele livet, starte med et simpelt “hej!”

En hilsen er blot starten på en rejse til at lære sprog, og FluentU er her for at guide dig på din vej.

Vi ser på 12 måder at sige netop det på i dette indlæg. Så det er 12 måder at gøre fuldstændig fremmede mennesker til venner på, 12 måder at gøre dig selv elskværdig over for andre i forskellige dele af planeten fra Madrid til Calcutta, 12 måder at lave magi på.

1. 你好! (Nǐ hǎo)

Sprog: Kinesisk (Mandarin)

Den kinesiske hilsen er 你好, der udtales som nǐ hǎo.

你 betyder “du”, og 好 betyder “godt.”

Som du nok ved, er kinesisk et tonalt sprog fuld af dyk, stigninger og kurver i intonationen. De to tegn (你好) udtales ved hjælp af den tredje af fire toner, hvor man udtaler stavelsen først med en faldende tone og runder den af med en stigende tone. Deraf symbolet (v).

Du skal være forsigtig med kinesisk udtale, fordi du kan kalde nogens mor for en hest (da både “mor” og “hest” udtales som ma, men med forskellige toner).

Du skal også bruge et særligt “hello”, når du vil være høflig. Så i stedet for at hilse med nǐ hǎo, siger man “您好” (nín hǎo).

Nu, denne udtale har måske kun et enkelt bogstavs forskel i pinyin, men det taler sit tydelige sprog! Den anden hilsen er mere formel og bør bruges, når man hilser på en person, der er mere erfaren end en selv. Ellers vil du fremstå som hovmodig og respektløs. Kinesisk er stort på respekt, og ikke kun for personer med autoritet, men især for ældre.

Når du vil spørge en person, hvordan vedkommende har det, siger du “你好吗?”. (nǐ hǎo ma?).

Den ma til sidst gør det hele til en spørgeform. Så fra det bogstavelige “du god,” bliver det nu til “er du god?” Faktisk ville det være ret nemt at spotte kinesiske spørgsmål i en samtale, fordi de ofte afslutter disse sætninger med et ma.

Dit svar på netop denne sætning bør være et hurtigt “我很好” (wŏ hĕn hǎo xièxie). Hvilket betyder “Jeg har det fint, tak.”

Mange kinesiske hilsner kan virke mærkelige, når de tages bogstaveligt. I stedet for at spørge “hvordan har du det?” spørger man f.eks. vil kinesere ofte sige: “你吃了吗?” (nǐ chī le ma?), hvilket betyder “Har du spist?”

Nej, de spørger egentlig ikke om din mave i sig selv. Det er en måde at vise omsorg for dig og dit velbefindende på, så lad være med at gå i en monolog om, hvad du har fået til morgenmad, eller at du er på vej til købmanden for at købe nogle ting. Sig blot: “吃了你呢?” (chī le, nǐ ne?), hvilket betyder: “Jeg har spist, hvad med dig?”

Det er small talk, kinesisk stil.

2. 今日は (Konnichiwa)

Sprog: Japansk

Konnichiwa er den generelle, meget udbredte betegnelse for at sige “goddag” på japansk. Du kan bruge det når som helst i løbet af dagen eller natten, og det vil være passende i både formelle og uformelle sammenhænge.

Men hvis du vil være tidsspecifik, kan du bruge “お早うございます” (ohayō gozaimasu) om morgenen, “今日は” (konnichiwa) om eftermiddagen og “今晩は” (konbanwa) om aftenen.

Når man møder en person for første gang, ønsker man at sige “初めまして” (hajimememashite), som groft oversat betyder “rart at møde dig”.”

Bøjning er dybt rodfæstet i den japanske kultur. Mens håndtryk ofte er tegn på varme og velkomst, er bukken et tegn på respekt og stammer helt tilbage fra det 5. århundrede.

Japanerne bukker i mange forskellige sammenhænge. Den sætter punktum og smører social interaktion. De bukker, når de møder en person, for at sige goddag og farvel, når de takker, undskylder, beder om en tjeneste og når de begynder og afslutter et møde eller en begivenhed (som når de afslutter en Skype-chat!).

Når man møder en person, er den generelle regel, at jo højere status den person, man møder, har, jo lavere skal man bukke. Vi har 会釈 (eshaku), som er en slags bukke, man giver til bekendte, kollegaer og personer af samme sociale rang. En eshaku er ca. en 15° taljebue. For at hilse på folk, der har højere status end dig, som chefer, ældre og embedsmænd, laver man 敬礼 (keirei), som er ca. 45°.

Du skal huske, at når du bukker, er det ikke en undskyldning for, at din ryg bliver doven og slap. Det er ikke ligefrem et billede af respekt, ikke sandt? Så lad være med at krumme din rygsøjle. Bøj dig fra taljen og hold rygsøjlen lige.

Ud over den involverede statusdynamik placerer du dig selv i en sårbar position ved at bukke for at bevise, at du ikke har nogen onde hensigter over for den anden person. Ligesom man ved at give hånd beviser, at man ikke skjuler et våben eller en kniv i håndfladen, sætter man sig selv, ved at bøje sig og blotte sin hals, på en måde ud i den anden persons nåde.

3. 안녕하세요 (Anyeonghaseyo)

Sprog: Koreansk

Hvis du har lyttet til en koreansk samtale før, har du sikkert hørt 안녕하세요 (anyeonghaseyo). Det skyldes, at det er den koreanske standardhilsen til praktisk talt enhver lejlighed og på ethvert tidspunkt af dagen – morgen, eftermiddag eller aften. De har alternativer til anyeonghaseyo, men de bruger sjældent disse.

Du kan bruge anyeonghaseyo, når du hilser på stort set alle. Du kan bruge det både over for venner og ældre. Det er en høflig hilsen, som groft sagt betyder “vær venlig at have det godt.”

Men tag ikke fejl: Bare fordi du kan anyeonghaseyo med stort set hvem som helst, betyder det ikke, at den koreanske kultur er afslappet med hensyn til anciennitet, respekt for ældre og æresudtryk. Tværtimod. Af kinesere, japanere og koreanere har jeg set, at det er koreanerne, der mest strengt overholder reglerne om ældre respekt og anciennitet.

For eksempel er det virkelig ikke uhøfligt at spørge om en persons alder, når man møder vedkommende første gang, fordi det er den eneste klare måde at fastslå, hvem der er ældre og yngre mellem jer to. Og når det først er fastslået, vil det påvirke stort set alle de interaktioner, I vil have med hinanden. I er måske lige gamle, men hvis vedkommende er født en uge før dig, er han/hun ældre end dig, og du bør bruge æresudtryk, når du interagerer med ham/hende. En anden interessant bemærkning er, at koreanere har en tendens til at parre sig romantisk, så vidt muligt, med en person på deres alder, fordi de ikke ønsker at forbrødre sig med en person, der er yngre end dem selv.

Okay, for at vende tilbage til anyounghaseyo, hvis du ønsker at skrue lidt ned for formaliteten, især når du er sammen med venner og folk, du kender godt, kan du droppe haseyo og blot sige “anyeong.”

Men hvad hvis du ønsker at skrue op for formaliteten, f.eks. når du byder en ærefuld gæst velkommen i dit hjem, eller når din chefs chef tilfældigvis kommer ind i elevatoren? Så dropper man “haseyo” og bytter det ud med hashimnikka. Så bliver udtrykket til et meget formelt og et meget høfligt anyeonghashimnikka. Det betyder stadig “vær venlig at have det godt”, men i en mere formel form.

4. Bonjour

Sprog: Fransk

Lad os sige, at du lige er landet i Paris og glæder dig til at se alle seværdighederne. Du er lige hoppet af taxaen for et par sekunder siden og er nu i hotellets lobby, hvor du spændt går hen til damen ovre i receptionen. Hvordan ville du hilse på hende? (Eller hvordan ville du have hilst på din taxachauffør?)

Bonjour! Sådan gør man.

Det er det franske ord for “goddag”.

Bon betyder “god” – som i bon appétit (god appetit) og bon voyage (god rejse).

Jour betyder “dag” – som i soupe du jour (dagens suppe) – og bonjour betyder altså bogstaveligt talt “god dag”. Udtrykket er fleksibelt og kan bruges både til formelle og uformelle sammenhænge. Desuden kan det bekvemt blive sagt både om morgenen og om eftermiddagen. Så man slipper for den akavede engelske oplevelse, hvor man f.eks. hilser på nogen med “good morning!” og derefter kigger på sit ur, opdager sin fejl og siger: “oh, I’m sorry, I meant good afternoon.”

Hvad med om aftenen? Tja, så siger man bare “bonsoir”.”

Soir betyder “aften”. Og med bare dit bonjour og bonsoir har du dækket hele døgnet.

En anden måde at sige “goddag” på er salut. Det sidste bogstav er stumt, ligesom i Champs-élysées eller Paris. (Franskmændene udtaler ikke s’et i Paris.) Salut er passende i mere uformelle sammenhænge og bruges ofte til ens nære venner. Tænk på det som det engelske ord “hi”.”

Lad os nu sige, at du lige har været på en tur i Paris i en hvirvelvind, og at du ligger livløst sammenbøjet på din hotelseng, da telefonen pludselig ringer. Hvordan tager du den? Nå, når du tager telefonen, skal du huske, at du ikke bruger bonjour eller bonsoir. Brug allô, med betoning på den anden stavelse!

5. Hola

Sprog: Der er 21 lande i verden, der taler spansk – dvs. som officielt sprog – og der er endnu flere spanskbaserede sprog som f.eks. i Aruba, Bonaire, Curaçao, Guam og de nordlige Marianer. I alt tales spansk af omkring 442 millioner mennesker på planeten – i hvert fald.

Spansk er faktisk det næstmest udbredte sprog i verden efter kinesisk. Engelsk kommer på tredjepladsen.

Spansk er et meget udbredt sprog i dag, fordi da Spanien var en af verdens supermagter i det 16. til det 18. århundrede, rejste dets opdagelsesrejsende vidt omkring på jagt efter krydderier og guld, og de etablerede adskillige kolonier fra Latinamerika til Asien.

Så nu har du et tilfælde, hvor det at lære at sige “goddag” på spansk er blevet et krav i det moderne liv. Der er en stor chance for, at du kommer til at møde og hænge ud med en indfødt taler i din levetid.

Men bare rolig, det er nemt nok at sige “hej!” på spansk. Vi ved næsten alle sammen, at vi kan sige “hola”. Husk blot, at bogstavet h er stumt i dette tilfælde, ligesom det er i det engelske ord “heir”.”

For at være tidsspecifik kan du bruge buenos dias (godmorgen), buenas tardes (god eftermiddag) og buenas noches (godnat). Men du kan naturligvis bruge hola i både formelle og uformelle sammenhænge, på alle tidspunkter af dagen eller natten.

Dette er ofte det første ord, du siger til en indfødt taler, og du parrer det med to kindkys (startende med deres højre kind).

Spanisk er i høj grad et kindkysssprog. I Latinamerika er f.eks. kindkys en stort set standardhilsen mellem en mand og en kvinde eller mellem to kvinder. I Argentina, Chile og Uruguay hilser og lykønsker mandlige venner hinanden med kindkys.

Hvis du er utilpas ved en sådan gestus, så er et fast håndtryk eller et venligt vink lige så godt. Det, der dog er nødvendigt, er dit flotte smil, som er mere værd end tusind kindkys.

6. Hallo

Sprog: Det er egentlig meget nemt at sige “hallo” på tysk

Det er virkelig meget nemt at sige “hallo” på tysk. Det er Hallo.

Enkel. Hallo!

Det er en uformel måde at hilse på sin ven eller folk, som man kender. Men når det drejer sig om at hilse på nogen formelt, som f.eks. en forretningsforbindelse eller en person, der er lidt ældre end dig, er trioen Guten Morgen! (godmorgen), Guten Tag! (god dag) og Guten Abend! (god aften) ville være mere passende.

Tysk, ligesom mange andre sprog, skelner mellem uformel og formel kommunikation. Brug kun uformelt sprog, når du taler med nogen, du virkelig kender, og nogen, der virkelig kender dig. Bare for at være sikker med alle andre uden for denne gruppe, og især i forretningssituationer, skal du bruge Guten trio og parre dem med et fast håndtryk.

Husk også, at disse tre hilsner, ligesom deres engelske fætre, er tidsfølsomme. Guten Morgen er kun god indtil ca. kl. 12, Guten Tag er passende indtil ca. kl. 18, og herefter er det hele Guten Abend.

I virkelige situationer slutter samtaler ofte ikke efter hilsnerne. Du vil jo ikke bryde isen med et hjerteligt tysk Hallo eller Guten Morgen og derefter opføre dig helt tavs og mærkeligt, vel?

Før samtalen fremad ved at spørge “hvordan har du det?”. I uformelle sammenhænge kan du spørge “wie geht es dir?” Til personer i autoritetspositioner eller til folk, du ikke kender godt nok, er det mere formelle “wie geht es Ihnen?” mere passende.

Lyt også til netop disse replikker, så du kan svare høfligt, hvis du bliver spurgt. Svar med: “Gut, danke”. (Jeg har det fint, tak.)

Og når du bliver spurgt, hvordan du har det, er det kun passende, at du til gengæld spørger, hvordan de har det. Sig: “Und Ihnen?” (Og De?)

Faktisk set, gør det til en del af den foregående linje. Når du bliver spurgt, hvordan du har det, så sig: “Gut, danke. Und lhnen?” (Jeg har det fint, tak. Og du?)

7. Ciao

Sprog: Italiensk

Ciao, (udtales “chow,” som i mad) er nok den mest kendte italienske hilsen. Det er en uformel interjektion og kan betyde både “goddag” og “farvel” – ligesom aloha på hawaiiansk, shalom på hebraisk eller salaam på arabisk.

Hvis du siger det til en gruppe venner, vil du sige: “ciao a tutti”. Tutti betyder “alle”, så sætningen kan bogstaveligt talt oversættes til “goddag til alle”.”

Ciao har en farverig historie. Det stammer fra en venetiansk sætning, der bogstaveligt talt betyder: “Jeg er din slave”. (I virkeligheden er det snarere: “Jeg er til din tjeneste.”) Men det er ikke derfor, du ikke bør bruge ciao med din chef, lærer eller andre, der er dine ældre. Ciao er uformelt og er kun forbeholdt nære venner og folk, som du allerede kender.

Når du møder folk for første gang, er det sikreste, og det gælder for stort set alle sprog, at gå formelt til værks. Italiensk har dog tre tidsspecifikke måder at hilse mere formelt på andre på.

Morgen siger man “buongiorno”. Buon betyder “god”, og giorno betyder “morgen”. Bogstaveligt talt kan det oversættes til “godmorgen.”

I eftermiddag bliver det til buon pomeriggio, (selv om nogle bruger buongiorno selv om eftermiddagen). Om aftenen bliver det til buonasera. Buona betyder god (feminin form), og sera betyder “aften”. Om aftenen (senere end den korte tidlige aftentid) hører man buena notte (godnat).

Bemærk, at disse udtryk også kan bruges, når man går, for at sige “farvel”.

Når man er i Italien, tager man telefonen ved ikke at sige noget af ovenstående – i stedet siger man “pronto”. Det betyder “forberedt”. Du er ikke uhøflig eller krævende, du fortæller blot den anden person, at du er parat til at lytte til hendes tale. Når du har talt, afslutter du samtalen ved at sige-um, hvad ellers?-“ciao!”

8. नमस्ते (Namaste)

Sprog: Hindi

Hvis du befinder dig på det indiske subkontinent, kan du slippe af sted med at hilse på alle med ét ord: Namaste.

Hindiske hilsner er ikke tidsspecifikke, så du kan bruge denne hilsen når som helst på dagen eller natten. Du bruger den til at indlede og afslutte interaktioner med både venner og fremmede, unge og gamle.

Namaste kommer af sanskritordene namah og te, som betyder henholdsvis “buk” og “til dig”. Namaste er en hilsen, der udtrykker respekt og ydmyghed. Du anerkender ikke kun den anden persons tilstedeværelse, men også hele hans menneskelighed. Der er et stærkt åndeligt element, og namaste minder folk om det guddommelige, der findes i alle – livskraften, “gud-i-jeg”, der findes i alle mennesker, de møder.

Udtrykket er parret med en let bøjning af hovedet. Placer begge håndflader foran brystet i en bønslignende stilling. Mens du siger “namaste”, bøjer du hovedet let. Denne gestus kaldes pranamasana-gesten.

Og når vi taler om gestus, er den nok mest misforståede af de indiske handlinger hovedvibrationen. Det er dette nonverbale signal, hvor de ryster deres hoved fra side til side. Vesterlændinge har svært ved at afkode denne korrekt, fordi den indiske hovedvobling ligner meget et “nej”.”

Sig, en amerikaner spørger sin gæst: “Vil du have en is?”

Den indiske ven viser et smil og en hovedvobling.

Hvad ville han sige til det? Det er som om, at han siger “nej”. Eller endnu værre, det ligner et “måske”. Det er som om, at den anden person afvejer sine muligheder, ser på fordele og ulemper.

Men glimtet i hans øjne siger noget helt andet.

I virkeligheden er hovedgunglen et udtryk for enighed. Det er et “ja”. Indianerne bruger det til at sige “ja”, “okay” og “jeg forstår”. Hvad der præcist menes, afhænger af konteksten, men det er generelt en meget positiv slags gestus, og jo kraftigere hovedvibrationen er, jo mere positiv er den.

Så husk det, næste gang du inviterer en indisk ven på middag. Hvis hans hoved vakler, vil han komme.

9. γεια σας (Yassas)

Sprog: Græsk

Sig “yassas” for at sige “goddag” i Grækenland.

Grækerne er meget uformelle og afslappede med deres hilsner, så meget, at man måske ikke tilbyder et håndtryk. Der er ingen obligatoriske buer eller kindkys.

Men det skal du ikke misforstå. Grækerne er faktisk meget venlige og åbne. Besøg landet i en dag, og du vil opdage, at dette er sandt. De er bare vant til at have turister omkring sig, så de plejer bare at gå deres besøgende af vejen, mens de også passer deres almindelige dage.

Tag det første skridt, og du vil snart have nogen, der er ivrige efter at hjælpe dig med at komme derhen, hvor du skal hen, eller fortælle dig, hvad du har brug for at vide. Og hvis du smider lidt græsk ind i blandingen, som f.eks. kalimera (godmorgen), kalispera (god eftermiddag), kalinita (godaften) og efxaristo (tak), åbner du virkelig op for en venlig, medrivende samtale.

10. Salve

Sprog: Latin

Latin var det dominerende sprog i Romerriget fra det 6. århundrede f.Kr. til 600 e.Kr..

Da Romerriget brød sammen, udviklede latin sig i de tidligere nationer, der indgik i det, til de forskellige sprog, som vi kender i dag. Romanske sprog som fransk, italiensk, portugisisk, spansk og rumænsk betragter latin som deres modersmål.

Meget af den klassiske litteratur, som vi studerer i skolen, blev oprindeligt skrevet på latin. Eksempler herpå er de tidløse klassikere skrevet af Vergil og Cicero. Selv om latin ikke tales så meget som tidligere (undtagen måske af Vatikanet, som betragter det som et af sine officielle sprog), udøver det en solid, men indirekte indflydelse i den moderne verden. Det siges f.eks. at så mange som halvdelen af de engelske ord stammer fra latin.

Som sagt, kunne du godt tænke dig at vide, hvordan det ville være at hilse på en person i Romertiden? Man ville sige: “salve.”

Det er goddag, når man taler til én person. Hvis man talte med flere personer, ville man sige “salvete.”

Det er, hvad man ville sige til dig, hvis du boede i Gallien (Frankrig) i den tid. Det er det, som apostlen Paulus ville have sagt, når han besøgte kirker i hele Romerriget. Det var det, som store dele af Vesteuropa plejede at sige.

11. ᐊᐃᓐᖓᐃ (Ainngai)

Sprog: Inuktitut

Inuktitut er et eskimoisk-aleutsk sprog, der tales i arktiske territorier og den øverste spændvidde af Nordamerika, herunder Alaska og det nordlige Canada.

Den nærmeste pendant til goddag på sproget er ainngai, som kan bruges til at betyde både “goddag” og “farvel”.”

“Godmorgen” oversættes groft sagt som ullaasakkut, mens “god eftermiddag” og “god aften” er henholdsvis unnusakkut og unnuaqsakkut. Bogstaveligt talt betyder de “Om morgenen/eftermiddagen/aftenen…”

Inuitkulturen har ikke nogen traditionel klassestruktur. Ens sociale status flugter direkte med ens særlige evner, der hjælper samfundet med at overleve under ekstreme klimatiske forhold. For eksempel er en god jæger et værdsat medlem af samfundet – det samme gælder en god syerske.

I inuitkulturen er den private ejendom meget begrænset. Alt undtagen ens jagtudstyr og tøj betragtes som fælles ejendom.

Det er også interessant at bemærke, at Inuktitut ikke har noget ord, der svarer til “værsgo”. Hvis man udtaler det engelske ord “please” i disse territorier, kommer taleren til at fremstå som arrogant og krævende. Bare noget at huske på, hvis du skulle ende op nordpå på en af dine rejser.

12. Osiyo

Sprog: Tsalagi (Cherokee)

Interessant nok kommer det engelske navn for dette sprog, Cherokee, fra ordet chelokee, som betyder “taler af et andet sprog”. (Og talere af et andet sprog er de!)

Cherokee er en indiansk stamme, der er hjemmehørende i sydøstlige stater som Georgia, Tennessee, North Carolina og South Carolina.

Osiyo er den måde, hvorpå cherokeeerne siger “goddag”.

Hvis du hører nogen sige “dohitsu?” betyder det, at han spørger “hvordan har du det”. (Du vil opdage, at i det cherokeeiske sprog kan et enkelt ord mange gange være en hel sætning.)

Dit svar på dohitsu bør være at sige “osda, ihina?”. Det betyder groft sagt: “Jeg har det fint, og du?”

Cherokee er et varmt og imødekommende folk, og du vil måske opleve, at du bliver nødt til at sige “wado” (tak) mange gange for deres gæstfrihed.

Nå, det var det hele for nu.

Du har et dusin forskellige måder at sige et hjerteligt “hej” på. Du skal ikke stoppe her – du er velkommen til at komme ud og lære endnu mere om disse sprog.

Ciao!

Download: Dette blogindlæg er tilgængeligt som en praktisk og bærbar PDF-fil, som du kan tage med dig overalt. Klik her for at få en kopi. (Download)