Cleopatras børn

Cleopatra VII Philopator var den sidste aktive hersker i det ptolemæiske kongerige Egypten, nominelt overlevet som farao af hendes søn Cæsarion. Som medlem af det ptolemæiske dynasti var hun en efterkommer af dets grundlægger Ptolemæus I Soter, en makedonsk græsk general og ledsager af Alexander den Store. Hun efterlod sig en arv, der i århundreder har sat folk i ærefrygt, lige fra stævnemøder med konger, kejsere og generaler, at hun var polyglot, at hun påvirkede Roms politik som ingen anden kvinde i sin tid, at hun ledede en flåde i søslaget ved Actium og at hun påvirkede den måde, som vestlige imperier ville blive styret på, er det et under, hvorfor man hører så lidt om moderen Kleopatra.

Cleopatra giftede sig med to brødre, en romersk politiker og fik et barn med en romersk diktator, som hun havde planer om at gifte sig med. Kleopatra giftede sig med sin yngre bror (Ptolemæus XIII), efter at deres far døde, og de regerede. Senere kæmper de begge om tronen for at regere alene, hvilket skabte en borgerkrig. Kleopatra møder Julius Cæsar, og hun bliver hans elskerinde. Cæsars hær blev brugt til at kæmpe mod Kleopatras mand/bror og hendes søstre. Ptolemæus XIII døde, da han forsøgte at flygte fra slagmarken ved at krydse Nilen under krigen, han druknede. Kleopatra giftede sig med sin anden yngre bror (13 år gammel) (Ptolemæus XIV) efter hans brors død. Han blev forgiftet, det antages, at Kleopatra forgiftede sin egen bror for at erstatte ham med Ptolemæus XV Cæsarion (hendes søn).

Cleopatra VII fik fire børn. Et med Julius Cæsar og tre med Markus Antonius. Indtil 31 f.Kr. levede familien til den sidste ptolemæiske dronning et storslået liv i et gyldent palads, et af de mest luksuriøse steder i verden. Men da Kleopatra og Markus Antonius blev besejret af Octavianus i søslaget ved Actium i 31 f.Kr. kom denne idylliske tilværelse til ophør. Den kommende romerske kejser, som var ved at blive kendt som Cæsar Augustus, gav ingen nåde til sine fjender. Han håbede at besejre Mark Antonius og tage Kleopatra som sit trofæ med til Rom. Ifølge de antikke kilder skete det ikke, for i 30 f.Kr. begik både Kleopatra og Mark Antonius selvmord. Denne handling efterlod deres børn uden nogen til at beskytte dem.

Kleopatras ældste søn blev født den 23. juni 47 f.Kr. Som søn af Gaius Julius Cæsar blev han kaldt Caesarion, hvilket betyder “lille Cæsar”. Hans fulde navn var Ptolemæus XV Philopator Philometor Caesar, og han var den sidste konge af det ptolemæiske dynasti i Egypten. Han regerede sammen med sin mor fra september 244 f.Kr. Kleopatra holdt af at tro, at han en dag ville blive en lige så stor kejser, som hans far var. Han tog undervisning hos de bedste lærere for at forberede ham på at udfylde sin fremtidige rolle. Cæsarion havde sandsynligvis positionen som hersker efter sin mors død den 12. august 30 f.Kr. Han blev dog myrdet på Octavianus’ ordre blot 11 dage senere. Med hans død mistede Octavianus den eneste konkurrent, han havde til Roms trone.

Caesarion havde to brødre: Alexander Helios (græsk “sol”) og Ptolemæus Philadelphus. Alexander Helios blev født som den anden af Kleopatras tre sønner. I 34 f.Kr. fik han en titel som “kongernes konge”. Hans forældre besluttede at gøre ham til hersker over Armenien, Parthien, Media og alle lande, der skulle opdages mellem floderne Eufrat og Indus. I 33 f.Kr. blev Alexander forlovet med Iotapa, prinsesse af Media Atropatene og datter af kong Artavasdes I af Media Atropatene.

Cleopatras tredje søn, Ptolemæus Philadelphus, blev født i august eller september i 36 f.Kr. I slutningen af 34 f.Kr. blev han hersker over Syrien, Fønikien og Cikilia. Ingen antikke kilder nævner, at prinsen har tjent i militære bestræbelser eller hans politiske karriere. Der er heller ingen oplysninger om eventuelle ægteskabsplaner – hvilket tyder på, at han ikke overlevede til voksenalderen.

Da Octavianus erobrede Egypten, skånede han Alexander, men tog alle Kleopatras og Antonius’ børn med til Rom. For at fejre sin sejr lavede han en parade. En af de største trofæer, som han præsenterede romerne for, var den egyptiske dronnings børn i gyldne kæder. De blev ført rundt i gaderne bag en afbildning af deres mor, der holdt en asp om sin arm. Octavianus gav børnene til sin storesøster og Marcus Antonius’ tidligere hustru – Octavia Minor. Der boede de sammen med Octavias børn.

I Roms historie nævner Cassius Dio kun tvillinger, der ankom til Rom. Dette rejser spørgsmålet, om Ptolemæus Philadelphus overlevede rejsen til Rom. Han kan være død af sygdom i vinteren 29 f.Kr. Alexander Helios forlod måske Rom sammen med sin tvillingesøster – Kleopatra Selene (græsk “måne”). Overraskende nok blev Kleopatras eneste datter den største af alle børn af den sidste dronning af Egypten. Da Augustus arrangerede hendes ægteskab med kong Juba af Numidien i Rom mellem 26 og 20 f.Kr. kunne ingen have gættet, at dette par ville blive to af de vigtigste herskere af Mauretanien i historien. Augustus gav Kleopatra en enorm medgift som bryllupsgave, så hun blev en allieret med Rom. Da Jubas kongerige blev en romersk provins i 46 f.Kr. blev han en konge uden kongerige. På grund af dette faktum blev parret sendt til Muretanien, som var et uorganiseret område, der havde brug for romersk overvågning.

Cleopatra Selene var det eneste overlevende medlem af det ptolemæiske dynasti. I sin nye hovedstad plejede hun sin mors minde ved at bygge monumenter og templer i hendes navn. De kaldte den nye hovedstad for Cæsarea (det moderne Cherchell i Algeriet). Under deres styre blomstrede det mauretanske kongerige ved at eksportere og handle i Middelhavsområdet. Arkitekturen i byen var en blanding af græsk, romersk og egyptisk stil. Kleopatra Selene og Juba II fik to børn. Det ene af dem var en pige, hvis navn ikke er blevet registreret. Nogle forskere mener, at hun var Drusilla af Mauretanien, men kvinden med dette navn kunne også være et barnebarn af det kongelige par. Der er overleveret meget mere information om deres søn – Ptolemæus af Mauretanien. Med hans død i 40 e.Kr. afsluttede han det ptolemæiske dynastis historie.

Datoen for Kleopatra Selene’s død er ukendt. Den sidste mønt med hendes navn udkom i 17 e.Kr. Epigrammet af grækeren Crinagoras af Mytilene anses for at være Kleopatras lovprisning. Det sætter lys på hendes mulige dødsdato:

Månen selv blev mørk, idet hun steg op ved solnedgang,
Dækkede sin lidelse i natten,
Da hun så sin smukke navnebror, Selene,
Atemløs, stige ned til Hades,
Med hende havde hun haft sit lys’ skønhed til fælles,
Og blandede sit eget mørke med sin død.

Hvis digtet er en astronomisk korrelation, kan det bruges til at finde datoen for Kleopatras død. Måneformørkelserne fandt sted i 9, 8, 5 og 1 f.Kr. og i 3, 7, 10, 11 og 14 e.Kr. Ifølge den tidligere direktør for egyptiske oldtidsminder, Zahi Hawass, døde Kleopatra Selene i 8 e.Kr. Efter sin død blev hun begravet i det kongelige mausoleum i Mauretanien i det nuværende Algeriet. Arkæologer har også fundet en fragmentarisk inskription dedikeret til Juba og Kleopatra – konge og dronning af Mauretanien, der.